Om os...

Norddjurs Net (NRDN) er en ukommerciel forening, og langt den største udbyder af internet på Norddjursland. NRDN har som hovedopgave at levere hurtigt, billigt og indholdsrigt internet til så mange borgere som muligt efter devisen, at alle deles om de resurser der er til rådighed.

Nettet bliver drevet af en relativ lille flok frivillige og stærkt målrettede folk, der alle går på samme "brændstof": at sikre, at det net vi har bygget og er stolte af, forbliver den succes det har vist sig at være. Der er samtidig en god portion idealisme - vi har alle et stærkt ønske om at udvikle IT-samfundet på Djursland.


Hvad tilbyder vi ?


Hvor er vi ?

Vores oprindelige udgangspunkt var det gamle Nørre Djurs område, hvor vi af gode grunde har bredest dækning. Der er stort set ikke "huller" i dækningen af dette område.

Dækningen er dog udvidet meget på det seneste, og i dag dækker vi stort set området nord for linien fra Løvenholmskoven langs hovedvejen mod Grenaa, hvor hele den nordlige del af byen er dækket. Kortet øverst til højre viser omfanget.

Bor du i et område, hvor der stadig ikke er dækning, så kontakt os. Det kan let være at der er frivillige i området med de samme ønsker som dig, og så er der god chance for at der kommer net i løbet af kort tid.